I det sidste årti er teknologivirksomheder blevet større end nogensinde. Af de ti mest værdifulde virksomheder i verden efter markedsværdi var top fem amerikanske teknologivirksomheder. Det vil sandsynligvis ikke overraske dig, at disse virksomheder er Amazon, Apple, Alphabet (a.k.a. Google), Microsoft og Facebook.
I begyndelsen af et valgår bekymrer flere amerikanere sig end nogensinde om datasikkerhed, især fra to navne på listen: Google og Facebook. Siden Cambridge Analytica-skandalen er steget fra mindre end 30 % til over 72 %, så sig, at Facebook har for meget magt. For første gang er det kun en lille procentdel af mennesker, der mener, at virksomheden endda har en positiv indflydelse. Andre har et neutralt eller endda kynisk syn på teknologigiganten.
Er det slutningen på Facebook? Højst sandsynligt ikke. Men der kommer snart ændringer, og de vil påvirke den og de andre teknologiske giganter.
Hvad er der galt med Facebook?
Både Facebook og Google har set et fald i forbrugertilliden. Men Facebook bærer hovedparten af denne negative opfattelse. For det første bliver regulatorer mere og mere bekymrede over dens størrelse. Hvad de fleste stadig ikke er klar over, er, at Facebook også ejer Messenger, Instagram og Whatsapp platforme.
Dette er tilsammen 6,2 milliarder brugere eller omkring 81% af mennesker på jorden. Selv når man tager højde for kontoduplikering, er disse tal svimlende.
Alt dette koger ned til hr. Zuckerberg, som kontrollerer 60% af selskabets stemmeberettigede aktier. Jo mere du graver i det, jo flere problemer kan du opdage. Facebook opnåede ikke denne position gennem innovation, men opkøb. Det købte 50 virksomheder for over 23 milliarder dollars, hvilket skabte en sociale medier juggernaut uden seriøs konkurrence.
I de sidste ti år var ingen platform i nærheden af at konkurrere med Facebooks antal brugere. Og den eneste nye konkurrent i dette årti var Snapchat.
Det er ikke kun størrelse. Sådan håndterer Facebook data
Facebook kontrollerer en stor mængde brugerdata. Disse oplysninger er rygraden i Facebooks indtægtsmodel. Det sælger det til annoncører og, som Cambridge-Analytica afslørede, til at forske i firmaer og politiske aktører. De brugte det til at målrette valg i USA og rundt om i verden.
Således stoler 3 ud af 5 amerikanere ikke på, at Facebook beskytter deres data. Og hvorfor skulle de det, når deres indtægtsmodel er afhængig af at sælge data til højestbydende? Facebook har en fortsat track record med at misbruge brugerdata og har stadig ikke gjort meget for at løse disse problemer.
Ændring af tidevandet mod Facebook
Regulatorer er begyndt at vågne op og lægge mærke til voksende bekymringer. 54 % af amerikanerne mener, at Facebook og andre teknologivirksomheder har brug for bedre regulering. Mens et endnu mere betydeligt antal er, er 66% for at bryde store teknologiske organisationer op.
Interessant nok støtter både liberale og konservative disse tiltag. FTC går op og er begyndt at efterforske Facebook og Google over antitrust og andre forhold. Det gav Facebook en bøde på 5 milliarder dollars for sin rolle i Cambridge-Analytica. Nu er lovgivere og regeringer igen meget opmærksomme på virksomheden, når det næste valg nærmer sig.
For at være retfærdig er det ikke kun Facebook
Facebook har fanget mest opmærksomhed. Men det er langt fra den eneste bekymring for både det amerikanske folk og lovgivere. Microsoft og Amazon har mere eller mindre positive ry. Men Google er blevet ramt af flere bøder. Sidste år måtte virksomheden betale rekordhøje 170 millioner dollars for overtrædelser af børns privatlivslovgivning.
Den Europæiske Union ramte også Google med en bøde på 1,5 milliarder euro for overtrædelse af antitrustlovgivningen. Det stammede fra over ti års aktiviteter mellem 2010-2019.
Store teknologivirksomheder kontrollerer enorme mængder data, og reglerne mangler endnu at indhente det. Regeringen opløste monopoler inden for olie, stål og telekommunikation. Det vil bevæge sig mod at regulere, hvor store og indflydelsesrige teknologivirksomheder kan være.
Og selvom Amazon og andre giganter stadig har høje niveauer af tillid, betyder det ikke, at de ikke er op til deres egen andel af indtrængen i privatlivet og andre bekymringer.
Hvad skal du gøre i mellemtiden?
Lad os sige, at en demokrat, der støtter at bryde et stort tekmonopol, vinder valget i 2020. Men der vil gå år, før de vedtager nogen væsentlig lovgivning. I mellemtiden skal du begynde at tage skridt til at beskytte dit online privatliv.
I de sidste par år har et betydeligt antal amerikanere forladt Facebook. Problemet er, at enhver form for internetbrug involverer massedataindsamling. Selvom du beslutter dig for at forlade sociale medier, høster Google dine data i søgning, Gmail, YouTube og dets andre apps.
Mens privatlivskrigen raser, kan alle brugere drage fordel af ved hjælp af en VPN. Et VPN eller virtuelt privat netværk krypterer din internetforbindelse. Det forhindrer indsamling af browsingdata og beskytter din browsing fra udefrakommende øjne. Selvfølgelig skal du logge ud af dine konti, for at det er effektivt. Men ved at bruge en VPN (Virtual Private Network) i kombination med en privatlivscentreret browser som Brave eller Epic Browser er den bedste måde at surfe på nettet på uden at fodre tech-giganter med ekstra data.
Du behøver heller ikke opgive at bruge søgemaskiner. DuckDuckGo er en søgemaskine med en politik uden sporing, der leverer fremragende resultater og ikke sælger nogen brugerdata. Og hvis du skal bruge sociale medier, så begræns, hvad du deler på det. Post kun ting, du ikke ville have noget imod, at en arbejdsgiver eller en anden finder ud af om dig senere. Og del ikke noget, der kan føre til, at din identitet bliver stjålet.
Hvad er fremtiden for Facebook og andre tekniske giganter?
For øjeblikket har Facebook, Google og andre teknologigiganter ikke meget at bekymre sig om. Selvom deres amerikanske brugere ikke vokser så hurtigt, udvider de sig over hele verden. Og bøderne, de får for regler om privatliv, er ikke så store.
Den store EU-bøde, der ramte Google sidste år, udgjorde for eksempel mindre end 1 % af deres omsætning. Det gør det mere symbolsk end noget andet. I mellemtiden fortsætter disse virksomheder med at misbruge brugerdata.
Vent ikke på, at lovgiverne indhenter det og skrider til handling. Begynd at tage privatlivet i dine egne hænder.