Python er et relativt simpelt programmeringssprog, der ikke er for svært at hente. Nogle af Pythons funktionalitet er ikke inkluderet i Python-hovedbibliotekerne, i stedet er det inkluderet via valgfrie moduler. Du kan inkludere alle nødvendige moduler i din Python-kode med en enkelt linjekommando. Ikke alle moduler er installeret som standard, men nogle gange bliver du nødt til at downloade modulet først for at kunne bruge det. Python har en pakkehåndtering til at hjælpe med at installere moduler, du ikke har, ligesom "apt-Get" bruges til at installere Linux-pakker.
Python-pakkehåndteringen hedder PIP. PIP er en forkortelse for enten "Preferred Installer Program" eller "Pip Installs Packages" afhængigt af personlige præferencer. Hvis PIP ikke er installeret som standard på dit Linux-system, kan du installere det fra apt med pakkenavnet "python-pip-whl" og "python3-pip".
Bemærk: Python 2.7 og Python 3 har forskellige versioner af PIP. Du behøver ikke nødvendigvis begge dele, men de kan kun påvirke pakker til deres respektive python-miljøer. PIP- og PIP3-kommandoerne er udskiftelige.
Sådan installeres et python-modul med PIP
Det første trin i at installere en pakke med PIP er at finde ud af, hvad pakken hedder. For at gøre det skal du bruge søgefunktionen med kommandoen "pip3 søg [søgeord]". For eksempel kan du skrive "pip3 search md5" for at søge efter moduler relateret til md5 hashing-algoritmen. Pakkenavnet er til venstre, med en kort beskrivelse til højre.
For at kunne bruge et downloadet modul i python skal du importere modulet til din kode. For at gøre det skal du inkludere linjen "import [modulnavn]", for eksempel "import md5utils". Importerklæringen skal være en af de første linjer i din kode.