Hvad du behøver at vide om DOJ's antitrust-sag mod Google

Det amerikanske justitsministerium under justitsminister William Barr har anlagt sag mod Google efter en årelang undersøgelse af virksomhedens søgeforretning. Afdelingen hævder, at søgegiganten uretmæssigt udøvede sin digitale dominans til skade for virksomhedernes rivaler og forbrugere. Denne antitrust-sag burde ikke komme som nogen overraskelse – det amerikanske antitrust-underudvalg har allerede identificeret Google som misbruger af sin markedsposition. Google har været under undersøgelse i over et år nu af USA., og dagens nyhed er opfølgningen på den undersøgelse. Sagen vil som forventet primært fokusere på virksomhedens søgeforretning og søgerelateret annoncering.

Det er dog ikke alt. Retssagen retter sig også mod Googles håndtering af sine tjenester, der er forudindlæst på Android-smartphones under licensaftaler. Den amerikanske regering hævder også, at Google ulovligt forbød konkurrenters søgeapplikationer at blive forudindlæst på Android-smartphones i henhold til indtægtsdelingsaftaler. Fordi Google håndterer 88 % af alle søgeforespørgsler i USA, er dets konkurrenter ikke i stand til at opbygge nok søgeforespørgsler til at kunne konkurrere. Det amerikanske justitsministerium påpeger også, at Google ejer

94 % af alle søgninger fra mobile enheder.

Dette efterlader forbrugerne med færre valgmuligheder, kvæler innovation og øger reklameomkostningerne på grund af reduceret konkurrence. I sin helhed, klagen anklager Google for følgende:

• Indgåelse af eksklusivitetsaftaler, der forbyder forudinstallation af enhver konkurrerende søgetjeneste.

• Indgåelse af binding og andre arrangementer, der tvinger forudinstallation af dets søgeapplikationer på førsteklasses steder på mobile enheder og gør dem uudslettelige, uanset forbrugernes præferencer.

• Indgåelse af langsigtede aftaler med Apple, der kræver, at Google er standard – og de facto eksklusiv – generel søgemaskine på Apples populære Safari-browser og andre Apple-søgeværktøjer.

• Generelt bruger monopol overskud til at købe præferencebehandling til sin søgemaskine på enheder, web browsere og andre søgeadgangspunkter, hvilket skaber en kontinuerlig og selvforstærkende cyklus af monopolisering.

Googles kontrol over Android

Virksomhedens kontrol over Android er blevet beskrevet som "udelukkende", på trods af operativsystemets open source-karakter. Justitsministeriet henviser til alle Googles aftaler, som Android-enhedsproducenter skal underskrive, hvis de ønsker at forudindlæse Google Mobile Services, eller GMS for kort. Det faktum, at enhedsproducenter ikke kan vise Googles varemærkebeskyttede Android-branding uden GMS forudinstalleret er også nævnt, da casebaggrunden siger, at "Android-enheder er ikke salgbare uden dem".

Sagens baggrund illustrerer også, hvordan en bruger ubevidst introduceres til et Google-økosystem fra det øjeblik, de konfigurerer deres enhed. Den nævner også bloatware, der siger, at "Google kræver, at nogle af disse apps kan slettes fra enheden, uanset om forbrugerne ønsker dem".

Endvidere viser casebaggrunden et udkast til en strategipræsentation fra 2014, der viser Googles jaget søgeeksklusivitet.

Sagen nævner også, at "gennem disse sammenlåsende, konkurrencebegrænsende aftaler, isolerer og beskytter Google sine monopoloverskud." En intern analyse af disse restriktive aftaler konkluderede, at kun én procent af Googles verdensomspændende Android-søgningsindtægt i øjeblikket var i fare for konkurrenter. Denne analyse bemærkede, at væksten i søgeannonceringsindtægter fra Android var "drevet af øget indsats for platformbeskyttelse og aftaler.” AOSP er muligvis gratis, men der er en række aftaler, der gør det umuligt effektivt at sende Android uden Googles involvering.

Googles aftaler om indtægtsdeling

Google har indtægtsdelingsaftaler (RSA'er) med mange Android-producenter og -udbydere. Sagen siger, at virksomheden "generelt kræver eksklusiv distribution som den eneste forudindstillede generelle søgetjeneste på en stadigt voksende liste over søgeadgangspunkter; til gengæld overfører Google til disse virksomheder en procentdel af søgeannonceringsindtægterne." Sagen siger, at virksomheden har indgået RSA'er med AT&T, T-Mobile, Verizon og Samsung. Nogle af disse aftaler kræver det alle enheder fra virksomhederne overholder aftalen. Det betyder, at alle enheder skal overholde overenskomsten vedr nogen enhed for at generere omsætning til producenten.

Sagen angiver, at disse indtægtsdelingsaftaler (og præinstallationsaftaler) med Android enhedsproducenter tilsammen tegner sig for mere end 30 procent af brugen af ​​mobilenheder i USA stater.

Google har også indtægtsdelingsaftaler med næsten alle væsentlige webbrowsere til gengæld for at være standardsøgemaskinen. Dette udelukker Microsoft Edge, Mozillas Firefox, Opera og UCWeb. Google deler op til 40 procent af den annonceindtægt, det genererer fra disse søgeadgangspunkter, med sine browserrivaler. Browserindtægtsdelingsaftaler varer typisk mindst to år og forlænges rutinemæssigt.

Google og Apples aftale om indtægtsdeling

Apple imødekommer Googles søgningsafvisning, da dokumentet efter et møde i 2018 siger, at en senior Apple medarbejder skrev til en Google-modpart: "Vores vision er, at vi arbejder, som om vi er én virksomhed." Dragten skønner at 15-20 % af Apples årlige indkomst siges at være et resultat af betalinger Google foretager til Apple for at være standardsøgeudbyderen på Apple-enheder. Apple har ikke sin egen søgeudbyder, og Apples Siri gør brug af Google. Til gengæld for denne privilegerede adgang til Apples massive forbrugerbase betaler Google Apple milliarder af dollars i annonceindtægter hvert år, "med offentlige estimater på omkring 8-12 milliarder dollars."

Sagen nævner, at Google indgik en aftale i 2005, da Apple begyndte at bruge Google som sin standardsøgemaskine i sin Safari-webbrowser. Til gengæld fik Apple en "betydelig" procentdel af Googles annonceindtægter fra Apple-enhedssøgninger. To år senere blev dette udvidet til iPhones, og i 2016 udvidet til at dække Siri og Spotlight. (Spotlight er Apples systemdækkende søgefunktion.) Apples enheder udgør 60 % af mobilmarkedet i USA, og Macs står for 25 % af computermarkedet i USA.

Google lærte af Microsofts antitrust-sag

Sagen hævder, at Google instruerede personalet om, hvilket sprog de skulle bruge i e-mails og henviste direkte til USA mod Microsoft sag fra 1998. Staten sigter mod at bruge den forrang, der er blevet sat i sagen mod Microsoft, og drager paralleller til at kræve en forudindstillet standardstatus og gøre software uaftagelig.

Sagen anfører også, at mens Google var under undersøgelse for konkurrencebegrænsende praksis, de indgik aftaler med distributører, der var endnu mere ekskluderende end de aftaler, de erstattet.

Forinstallationsaftaler

Dragten går i detaljer om Googles tvungne forudinstallation af GMS på Android-smartphones. Det hedder, at producenterne skal forudinstallere kerneapps (inklusive Google Play Butik, YouTube, Chrome, Gmail, Google Search App, Maps og andre "GMS Core"-applikationer) på en måde, der ikke kan fjernes, selvom forbrugerne ikke ønsker dem. Disse installationsaftaler dækker næsten alle de Android-smartphones, der sælges i USA. I sagen står der, at "en stor elektronikproducent i 2011 overvejede at give en gruppe af forbrugere uden for USA et valg mellem to startskærmsoplevelser til deres enhed: en startskærm med Google-søgewidget og en anden startskærm med en rivaliserende søgning widget. Da en Google-medarbejder diskuterede dette forslag med kolleger, bemærkede en "[a]ladning af en tilstand, der ikke har Google som standardsøgeudbyder og fuldstændigt ændrer startskærmen' ville overtræde Googles vilkår og risiko brud."

Det samme blev sagt om et stort amerikansk-baseret luftfartsselskab i 2015, som Google var bekymret for ville bede producenter om at installere en søgewidget drevet af luftfartsselskabets interne søgemaskine. Googles vicepræsident for partnerskaber skrev til en kollega, at virksomheden var nødt til at gøre det klart for producenterne, at "[disse] tilpasningsanmodninger vil ikke gå langt", og at erstatte Google-søgewidgetten med et andet søgefelt ville overtræde præinstallationen aftale.

Interne uenigheder i Justitsministeriet

Imidlertid WSJ rapporterede i begyndelsen af ​​august, at der var interne uenigheder i justitsministeriet over indgivelse af anklager mod Google. AG William Barrs tidslinje blev beskrevet som "aggressiv", og at sagen muligvis ikke er "lufttæt". Washington Post har bekræftet denne rapport. Medarbejdere i justitsministeriet er også bekymrede over, at den primære motivation bag sagen, der blev anlagt nu, var det kommende amerikanske præsidentvalg. AG William Barr mener ifølge rapporten, at de handler for langsomt og har flere gange presset på for, at afdelingen skal komme videre.

Washington Post rapporteret sidste uge at Colorado, Iowa, Nebraska og New York planlægger at udsende en fælles erklæring for at angive, at de stadig er undersøger en bred vifte af Googles forretningspraksis og kan i stedet vælge at tilslutte sig enhver føderal sag senere. Det er værd at indikere, at indtil videre er alle fire af disse stater blevet udeladt af jakkesættet. Det er berømt, at det amerikanske justitsministerium anlagde en sag mod Microsoft i 1998, som hævdede, at Microsoft ulovligt brugt sin markedsdominans af Windows-operativsystemet til at lukke konkurrenter ude fra internettet Explorer. Sagen blev officielt afsluttet i maj 2011. Microsoft blev oprindeligt beordret i 2000 til at splitte virksomheden op, men appellerede og vandt. Denne sag er omtalt i sagen mod Google.

Dette er en skelsættende sag og kan få konsekvenser for virksomheder gennem Silicon Valley. Med et stigende pres på teknologivirksomheder i USA fra progressive, der opfordrer til at bryde op med stor teknologi, er det fuldt ud muligt, at det samme kan bestilles af Google. Der er ingen at sige, hvor længe denne sag kan trække ud, eller hvad de potentielle konsekvenser kan være.

Google har allerede stået over for antitrust-undersøgelser i EU

Google har stået over for adskillige antitrust-kampe i EU. Google var tvunget til at give søgeudbydervalg til Android-brugere i EU, efter at EU-Kommissionen afgjorde, at Google havde "pålagt ulovlige restriktioner på Android enhedsproducenter og mobilnetværksoperatører for at cementere sin dominerende stilling på det generelle internet Søg", og efterfølgende idømte virksomheden en bøde på 5 mia. Efter kendelsen, Google annoncerede ændringer i, hvordan det handlede i EU, der giver partnere mulighed for at bygge smartphones med splittet OS builds til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og introducerer en ny betalt licensaftale for smartphones, der sendes til EØS, blandt andre ændringer.

Senere, Google meddelte også at det ville præsentere yderligere app-muligheder for Søgning og Browser på smartphones for brugere i Europa. Hver gang en bruger vælger et af alternativerne, vil Google modtage et gebyr. Google Søgning bruges måske ikke af så mange mennesker, men virksomheden tjener stadig penge på hver bruger, hver gang en bruger vælger en alternativ søgebrowser. De vises også i tilfældig rækkefølge, for ikke potentielt at favorisere en søgemaskine frem for en anden. Dette løste dog ikke alle problemer, som DuckDuckGo kaldte løsningen en "pay-to-play-auktion, hvor kun de højestbydende er på menuen".

Googles svar

I et blogindlæg, Kent Walker, SVP for Global Affairs hos Google, redegjorde for virksomhedens svar på DOJ's retssag. Virksomheden kalder retssagen "dybt mangelfuld", fordi folk vælger at bruge deres søgemaskine - "ikke fordi de er tvunget til det, eller fordi de ikke kan finde alternativer." Hvis DOJ's sag lykkes, Google hævder, at "det ville kunstigt understøtte søgealternativer af lavere kvalitet, hæve telefonpriserne og gøre det sværere for folk at få de søgetjenester, de ønsker at bruge." Google bekræfter virksomheden "betaler[er] for at promovere [sine] tjenester" (hvilket aldrig rigtig var omstridt), men at denne praksis er almindelig i erhvervslivet, meget ligesom hvordan et "kornmærke kan betale et supermarked for at opbevare sine produkter for enden af ​​en række eller på en hylde i øjenhøjde." Google siger, at de ligesom kornmærker, der konkurrerer om pladsen på en supermarkedshylde, også konkurrerer med rivaliserende søgeudbydere om fremtræden i browsere. Som et eksempel siger Google, at Microsoft og Yahoo også betaler Apple for at vise deres respektive søgemaskiner i Safari.

På Android hævder Google, at disse salgsfremmende aftaler er nødvendige for at betale for udvikling og distribution af operativsystemet. Alligevel hævder Google, at udbydere og enhedsproducenter stadig forudindlæser adskillige konkurrerende apps og appbutikker. (Sidstnævnte er imidlertid omstridt, da Google er blevet påstået at have gjort det fraråde forhåndsindlæsning af tredjeparts app-butikker som ikke ejes af enhedsproducenter.) Endelig påpeger virksomheden, at det er utrolig nemt at installere en anden søgeapp eller widget på Android. Virksomheden vil naturligvis bekæmpe DOJ's krav i en føderal domstol, så vi må vente og se, hvordan tingene udvikler sig.