OPPO Reno Z anmeldelse

click fraud protection

OPPO Reno Z er en anstændigt prissat mellemklassesmartphone. Det eneste, der holder den tilbage, er dens software. Find ud af hvorfor i vores anmeldelse!

Spænd alle sammen, det er tid til endnu en væg af tekst – jeg mener, anmeldelse. Denne gang tager vi et kig på OPPO Reno Z. Det er en solid mellemklasse-enhed udgivet tidligere i år og jeg må sige, det er bestemt interessant. På papiret er det egentlig ikke noget at skrive hjem om, men OPPO har fulgt filosofien om, at helheden er større end summen af ​​dens dele. Selvom ikke alt ved Reno Z er godt, er det bestemt et kig værd, hvis du har et budget.

Lad os nu begynde at klatre ned ad denne væg og komme ind på detaljerne i OPPO Reno Z.

Første indtryk af designet

Det første, du vil se, når du køber en ny telefon, er sandsynligvis æsken. OPPO Reno Z's æske minder lidt om OnePlus 7T Pro's, da den er underligt lang. Det er der dog en grund til: Der er mange ting i det. Der er det nødvendige ladekabel og mursten, og selvfølgelig selve telefonen. Oven i købet medfølger der også et blødt etui og et par høretelefoner, hvilket altid er rart, selvom kvaliteten ikke er fantastisk.

En ting, der især mangler i kassen, er en USB-C til 3,5 mm adapterdongle. Nu, før du får styr på det hele, har OPPO en god undskyldning for dette: OPPO Reno Z kommer med et hovedtelefonstik. Det er rigtigt, denne $400 telefon kommer med noget $800+ telefoner ikke længere har. Det var OPPO vist bare ikke modig nok til at fjerne den på denne mellemranger.

Apropos fjernelse, så er det nok på tide faktisk at tage telefonen ud af æsken og tage et kig på den. Når jeg anmeldte Honor 20, jeg kommenterede, hvor fantastisk det så ud. Nå, OPPO Reno Z har det designbeat. I stedet for en enkelt farve med skøre reflektionseffekter har OPPO Reno Z en slående lilla-til-blå gradient, som ser meget bedre ud, end den lyder. Hvis du ikke tror mig, har jeg billedbevis.

Mens Samsung har bevist, at det er muligt at skabe fantastiske reflekterende designs på plastik, besluttede OPPO at bruge glas til Reno Z, hvilket helt sikkert får det til at føles mere premium (selvom glas velsagtens er en af ​​de værste materialemuligheder fra et pragmatisk synspunkt udsigt). Det øger også vægten af ​​telefonen, så den føles rar og solid, når den holdes.

En mærkelig ting, jeg lagde mærke til ved Reno Z's design, er, at den er lidt tykkere øverst i forhold til bunden. Jeg kan personligt ikke lide denne tilbagevenden til gamle Motorola DROID-designs, men det er ikke en forskel nok for mig at bemærke, medmindre jeg leder efter det. Der er også denne mærkelige "O-Dot" bump under kameraet, som jeg bedst kan beskrive som en halvkugleformet bump, der kommer ud af telefonen. Når du placerer telefonen på en flad overflade, hæver O-Dot telefonen lidt, så kameraerne ikke rører overfladen. OPPO siger, at det skulle minde mig om en "forsigtigt rislende pool", men for mig ser og føles det bare som en bump. Da jeg bruger det medfølgende etui, bemærker jeg ikke engang, at det er der.

Så vi har gennemgået det gode og "meh" af de første indtryk. Dernæst - det er tid til det dårlige. Til sin ære er der virkelig ikke meget, der er dårligt ved OPPO Reno Z. Desværre var den ene ting, jeg lagde mærke til, jeg virkelig bemærket: haptik er forfærdeligt. I omgivende støj under omkring 70dB kan du tydeligt høre vibrationsmotoren svirre på ret lang afstand. Det er overflødigt at sige, at du bør slå tastaturvibration fra, hvis du planlægger at skrive i et stille og roligt område.

Det er stort set det for mit første indtryk af udseendet og følelsen. Designet er fantastisk, telefonen føles solid, vibrationsmotoren er forfærdelig. Lad os nu komme videre til den egentlige anmeldelse.

OPPO Reno Z specifikationer

Før vi går videre, skal vi tale om specifikationerne. Reno Z-varianten, jeg modtog til gennemgang, har de grundlæggende specifikationer.

Kategori

Specifikation

Størrelse & vægt

  • 157,3 x 74,9 x 9,1 mm
  • 186 g

Skærm

  • 6,4", 2340 x 1080 px
  • AMOLED

SoC

  • MediaTek Helio P90

RAM & lager

  • 128GB + 4GB
  • 128GB + 6GB
  • 128GB + 8GB
  • 256 GB + 6 GB

Batteri

  • 4035mAh Li-Po

USB

  • USB Type-C

Forbindelse

  • WiFi 802.11 a/b/g/n/ac
  • Bluetooth 5.0 med A2DP og aptX

Fingeraftryksscanner

  • In-display

Bagkameraer

  • 48 MP @ ƒ1,7, 26 mm
  • 5 MP @ ƒ/2,4

Front kamera

  • 32 MP @ ƒ/2.0

Android version

  • ColorOS 6.0 baseret på Android 9 Pie

Andre funktioner

  • Hovedtelefonstik

Om denne anmeldelse: Jeg modtog denne enhed i sidste måned på lån fra OPPO. OPPO er sponsor for XDA. Virksomheden har dog ikke haft input til indholdet af denne artikel.

OPPO Reno Z-software

Nu hvor de første indtryk er ude af vejen, lad os tale om software.

Den første ting, jeg vil tale om, er ColorOS. ColorOS er OPPOs bud på, hvordan Android skal se ud og føles, og ærligt talt nyder jeg ikke at bruge det. Det er en irriterende inkonsekvent oplevelse fuld af mærkelige designvalg. Det er ikke helt dårligt, men andre lignende skins som EMUI eller MIUI fungerer generelt bedre. Det hjælper bestemt ikke, at OPPO ikke har en officiel bootloader-oplåsningsproces, så hvis du får denne telefon, får du ColorOS og intet andet. Der kommer en separat anmeldelse på selve ColorOS engang efter denne, da jeg har for meget at sige til at passe ind i denne anmeldelse.

I daglig brug var det dog meget bedre, end jeg havde forventet, når jeg vænnede mig til, hvor irriterende ColorOS er, at bruge denne telefon. MediaTek har lidt af et ry for at være det "billige" processormærke, så det er blevet forbundet med dårlig ydeevne og support. Kombiner det med kun 4 GB RAM, og du har en opskrift på katastrofe, ikke?

Overraskende nok klarer OPPO Reno Z sig godt i daglig brug. Jeg kan have flere apps åbne på én gang, uden at de genindlæses, og der har været minimale problemer med tabte rammer, nervøse animationer eller langsomme appåbningstider. I gennemsnit sidder telefonen i intervallet 1,4 GB ud af 4 GB fri, og hvis jeg ikke skulle beskæftige mig med ColorOS' irritationer, denne telefon kunne være virkelig behagelig at bruge (så længe jeg kun skrev højt på den miljøer). Hvis jeg ikke vidste, at Reno Z ikke havde en Snapdragon 845, ville jeg ikke bemærke det på dette niveau.

Spil

OPPO Reno Z er på ingen måde en gaming-telefon; det bruger ikke engang spilvarianten af ​​MediaTek Helio P90, OPPO siger dog, at "Reno-serien er konstrueret med spillere i tankerne," så her er vi. Angiveligt forbedrer disse optimeringer latens, berøringsrespons og forsinkelse. Det er overflødigt at sige, at jeg var lidt skeptisk. Jeg er ikke rigtig en ivrig konsol- eller pc-spiller, så dette afsnit vil ikke være særlig dybdegående.

Det første spil, jeg prøvede, var Fortnite, og jeg var ikke imponeret. Frameraten hoppede mellem 15 og 30 FPS, og spillet ville fryse i et splitsekund med få sekunders mellemrum. Da Fortnite er super kræsen med, hvornår det lader dig faktisk spille spillet, blev jeg sparket, så snart jeg forsøgte at hoppe til øen, med en tilfældig ukendt fejl. Jeg har USB Debugging aktiveret, så Fortnite var sikkert sur over det, men oplevelsen i spillobbyen gav mig ikke ligefrem lyst til at prøve at spille et helt spil.

Det næste spil at "spille" var Call of Duty Mobile. Mærkeligt nok var dette en helt anden oplevelse. Efter at have brugt 10 minutter på at prøve alle mine sædvanlige online-kælenavne og fået at vide, at de var taget, kom jeg endelig til selvstudiet og spillede lidt af det. I stedet for at springe fra 24 til 30 til 18 FPS, fik jeg en konstant 30FPS. Selv med bevægende fjender og skudanimationer forblev det jævnt.

Selv med blot disse to resultater, tror jeg, det er sikkert at sige, at OPPO Reno Z ikke er en avanceret spilmester. Det vil være fint til moderat spil, men forvent ikke en stabil 60FPS, hvis du støder grafikken op.

OPPO Reno Z batteri

Den næste ting, vi skal tale om, er batterilevetid. OPPO Reno Z har et 4035mAh batteri. Det er ikke særlig imponerende på papiret, men dette er en telefon, ikke en paperback. Batteriet på Reno Z er intet mindre end fantastisk. ColorOS kan være et rod i andre aspekter, men det gør batterilevetiden rigtigt.

Selvfølgelig er der den nødvendige overaggressive batteristyring, men selv efter at have slået det fra for de apps, jeg bruger, er batterilevetiden utrolig. Ved at bruge telefonen i to timer i træk med videoer, musik, Reddit osv., i en blanding af udendørs og lyse indendørs forhold, kunne jeg kun nå at dræne den 15 %. Til sammenligning har min Samsung Galaxy Note 9 en tendens til at dræne tættere på 25 eller 30 % under samme forbrug.

På standby er historien den samme. Jeg kan lade Reno Z være koblet fra kl. 05.30 til 22.00, og den vil højst være nede med 20 %, selv efter let brug. Desværre har ColorOS fjernet Androids batterigraf, og apps som GSam virker simpelthen ikke, hvilket betyder, at jeg kan ikke få præcise skærm-på-tid eller brugstid værdier, men jeg kan sige, at uanset hvad de er, er de sandsynligvis store.

OPPO Reno Z kamera

Kameraet er uden tvivl den vigtigste del af en smartphone, kameraet er næste på listen for os at tale om. Den har tre af dem: to på bagsiden og en foran. Det vigtigste bagerste skydespil er alles favorit: IMX586. Som en hurtig påmindelse er det en 48 MP-sensor, og i denne konfiguration er den parret med et ƒ/1,7 blændeobjektiv. Den sekundære sensor er en 5MP, ƒ/2,4 dybdesensor.

Som med de fleste enheder i mellemklassen er de billeder, OPPO Reno Z tager, ikke noget at skrive hjem om. Selvfølgelig er de det godt, og der er en AI-scenedetektor her, som faktisk fungerer godt, så kontrast og sådan bliver automatisk justeret for at få motivet til at se bedre ud. Mens der er dobbelte bagkameraer, er der kun én hardware-optagetilstand. Det sekundære kamera er en dybdesensor og ikke et tele- eller vidvinkelobjektiv.

I skarpt lys ligner billederne taget af Reno Z meget, hvad OnePlus 6T producerer, selvom de har en tendens til at være lidt overeksponerede efter min smag. I svagt lys producerer Reno Z stadig brugbare billeder, selvom de ikke er så detaljerede som hvad du kan få fra Honor 20 Pro eller Google Pixel. Igen ligner de ret meget, hvad OnePlus 6T producerer, men med lidt færre detaljer. Det eneste reelle problem, jeg har bemærket med kameraet, er, at det kan være nemt ved et uheld at tage slørede billeder. Bevæg dig selv lidt, når du trykker på udløserknappen, og du får bare en klat.

Der er dog én ting, som Reno Z gør bedre end OnePlus 6T, og det er kamerasoftwaren. Brugergrænsefladen i hver er faktisk ret ens, med fototilstande og udløserknap i bunden, og optagelsesmulighederne øverst, men ColorOS' søger fungerer meget bedre i svagt lys. Hvor OxygenOS' søger bliver hakkende, når den bevæger sig, forbliver ColorOS' glat, selvom det halter lidt bagud. Personligt foretrækker jeg den glatte-men-forsinkede tilgang frem for den hakkende-men-live.

Hvis du leder efter en fantastisk rear-shooter, er dette ikke det. Men i denne prisklasse er det ikke rigtig noget, du skal forvente. Der er selvfølgelig undtagelser, men de er, ja, undtagelser. Du vil bestemt ikke blive svigtet af Reno Z's kamera. Bare forvent ikke resultater på Pixel-niveau.

Til reference er her et sæt sammenligningsbilleder, der viser, hvordan Reno Z står op til OnePlus 6T og Galaxy Note 9.

Historien er omtrent det samme i selfie-afdelingen. Kameraet er ikke fantastisk, men i god belysning har det masser af detaljer. Det er også ret vidvinkel, så du burde ikke have for store problemer med at få alle med i billedet. Her er et par billeder af mig i et godt oplyst rum:

Nu er der endnu et aspekt af dette kamera at tale om: Nattilstand. Night Mode er blevet rigtig populær på det seneste, hvor implementeringer fra Google og Huawei viser, hvor utroligt det kan være, når det gøres rigtigt. Det gør OPPO desværre ikke gør det rigtigt, så vi står tilbage med resultater, der nogle gange er værre end blot at bruge automatisk tilstand. Hvis du ikke tror mig, så tag et kig selv. Jeg tog et par billeder, der viser to forskellige scener indendørs på en overskyet dag. Resultaterne er ikke store.

OPPO Reno Z skærm

Dernæst har vi skærmen. Dette er bare din almindelige gamle "Boundless Horizon Waterdrop"-skærm, og det er helt fint. Der er ingen irriterende huller, der effektivt optager mere plads end Pixel 3 XL's hak, der er ingen kurver. Det er ikke noget fancy, og derfor er det godt.

OPPO Reno Z's skærm ligner bemærkelsesværdigt OnePlus 6T's. Det er 6,4 tommer med et højt skærm-til-krop-forhold og en opløsning på 1080p. Ligesom skærmen på OnePlus 6T har denne skærm en god farvegengivelse. Det bliver heller ikke nær lyst nok til at bruge på en solskinsdag. Hvis du bruger det om natten, bliver det dog meget mørkt. For en telefon i denne prisklasse kan man ikke rigtig klage.

En ting ved skærmen, som jeg virkelig sætter pris på, er teknisk set slet ikke en del af skærmen. Som mange OEM'er i disse dage, har OPPO sendt Reno Z med en forudinstalleret plastikskærmbeskytter. Denne skærmbeskytter er dog ikke bare et tyndt lag plastik, som du skal fjerne så hurtigt som muligt. I stedet er det faktisk ret høj kvalitet.

Jeg har haft skærmbeskytteren på, siden jeg fik telefonen, og udover at jeg ikke engang vidste, at den var der de første par dage - har jeg ikke haft nogen problemer med den. Kanterne er stadig fast klæbet til telefonen; der dannes ingen bobler, og der er ingen større skrammer eller riller. Skærmbeskytteren ligner meget en ordentlig $5-$10, du ville få på Amazon eller eBay.

Cellulær

Det kan komme som en overraskelse for dig, men OPPO Reno Z er faktisk en telefon. Jeg ved det, skørt ikke? Hvem foretager overhovedet telefonopkald længere? Det gør jeg bestemt ikke, men da jeg gennemgår denne ting, lavede jeg et eller to opkald med den, og de var fine. Det var nemt at høre den anden person, og jeg fik ingen klager over stemmekvaliteten.

Du kan dog bemærke, at titlen på dette afsnit er "Mobile", ikke "Telefonopkald", og det er fordi det ikke er 1995, og der findes smartphones. Den anden del af en mobilforbindelse er datatjenesten, og det er det, jeg vil bruge lidt tid på at tale om.

Jeg er i USA, og mit mobilselskab er T-Mobile. T-Mobiles vigtigste LTE-bånd er 2, 4 og 12 (lavfrekvent). En masse internationalt solgte telefoner understøtter bånd 2 og 4, men ikke 12. Da jeg anmeldte Honor 20, var dette faktisk et problem. Da T-Mobile er stærkt afhængig af bånd 12-dækning, oplevede jeg, at jeg mistede service en del, og så brugte jeg ikke rigtig meget tid på at gennemgå det aspekt af telefonen.

Historien er dog anderledes med OPPO Reno Z. I stedet for konstant at miste service, har jeg fundet ud af, at jeg faktisk har en tendens til at få bedre dækning end med OnePlus 6T. Det har Reno Z med andre ord utroligt gode antenner. Selv i områder, hvor jeg troede, at der kun var dækning med bånd 12, vil Reno Z have en brugbar dataforbindelse på bånd 2 eller 4. Nogle gange har den endda service, når min Galaxy Note 9 (min daglige driver) ikke gør det.

Selv uden understøttelse af bånd 12 fungerer Reno Z næsten lige så godt (i mit område) på T-Mobile som OnePlus 6T og Galaxy Note 9. Hvis det er så godt i et land, hvor det ikke engang har fuld LTE-understøttelse, kan jeg kun forestille mig, hvor godt det fungerer et eller andet sted med de rigtige bånd.

(Bemærk: Jeg talte ikke for meget om 2G/3G-styrke her. Det er mest fordi jeg faktisk aldrig faldt tilbage til enten; Jeg havde enten LTE eller slet ingen service. Men da mange af frekvenserne blandt de forskellige teknologier overlapper hinanden, føler jeg mig tryg ved at sige, at 2G/3G-dækning vil være lige så god på denne telefon.)

Lyd

For en telefon i denne prisklasse ville du normalt forvente at se en enkelt bundhøjttaler og måske et passende hovedtelefonstik.

At afspille en YouTube-video over telefonens højttalere var dog en overraskende behagelig oplevelse. Ja, jeg sagde højttalere, flertal, fordi OPPO Reno Z faktisk kommer med stereohøjttalere. Det er ikke en fuldstændig ordentlig stereoopsætning med næsten identiske venstre og højre højttalere, men det er stadig stereo. Da Reno Z bruger et "bezelless" design, fungerer ørestykket som en lidt mindre kraftfuld højttaler.

Anyway, tilbage til faktisk at tale om den overraskende behagelige oplevelse. Selvom ingen af ​​højttalerne vil blæse dig væk med sin lydkvalitet, kombinerer de at producere nok af både bas og diskant til ikke at lyde super blid eller mudret. Jeg ville sætte Reno Z's højttalere lidt efter Galaxy Note 9'erne med hensyn til kvalitet.

Den anden overraskende ting ved denne telefon er, at den kommer med et hovedtelefonstik. Selv på mellem- og budgettelefoner forsvinder det. Det er rart at se OPPO beholde det, i det mindste i nogle af sine telefoner. Det er heller ikke sådan, at hovedtelefonstikket er en eftertanke. Jeg har kun to par kablede øretelefoner, og de er ikke fancy, så jeg kan ikke sige, hvor meget strøm dette hovedtelefonstik afgiver. Hvad jeg kan sige er, at mens jeg brugte AKG-øretelefonerne, jeg fik med min Galaxy Note 9, var jeg med rette overrasket over, hvordan det lød.

OPPO Reno Z kommer med Dolby Atmos equalizer-software installeret. Mulighederne og grænsefladen ligner overraskende hvad EMUI har. Der er fire primære: Smart, Movie, Gaming, Music. Smart-tilstand forsøger at gætte, hvilken slags lyd du lytter til i øjeblikket, og anvende den mest relevante af de tre andre tilstande. Først forlod jeg Smart-tilstanden markeret, bare for at få en fornemmelse af, hvordan det fungerede.

I den første sang, jeg lyttede til, blev instrumenter, der normalt var langt i baggrunden af ​​melodien, bragt frem. De overdøvede dog ikke noget; de var bare meget tydeligere end normalt. Desværre, i den næste sang, jeg lyttede til, pumpede equalizeren bare bassen til et latterligt niveau.

Jeg ved, at nogle mennesker kan lide at puste deres trommehinder ud med bas, men det er bare ikke min ting. Så jeg gik til lydindstillingerne og valgte musiktilstand. Dette ændrede ikke umiddelbart noget, hvilket betyder, at Smart-tilstand i det mindste kan genkende musik. Manuel valg af musiktilstand aktiverer dog en masse nye muligheder. Du kan vælge mellem et par forskellige "intelligente" equalizer-profiler, eller bruge den manuelle equalizer.

Efter at have leget med de forskellige "intelligente" profiler og ikke rigtig kunne lide nogen af ​​dem, gav jeg op og justerede den manuelle equalizer til, hvordan jeg godt kan lide, at min lyd lyder.

At se videoer er lidt af en anden historie. Jeg fandt, at lyden i Smart- og Movie-tilstandene var alt for tung på bassen. Da det ikke er musik, får det bare alt til at lyde underligt. De equalizer-indstillinger, jeg brugte til musiktilstand, fungerede igen godt for at få videoer til at lyde, som jeg ville have det.

Konklusion

Mærkeligt nok har jeg virkelig nydt at bruge OPPO Reno Z. Du ville ikke tro, at dette er en meget god telefon bare ved at se på dens produktside. Jeg var bestemt skeptisk i starten. MediaTek har dog vist sig at være en kompetent processormulighed til billigere enheder. De dage er forbi, hvor vi ville gyse over den dårlige ydeevne af MediaTek-drevne enheder, og det er en god ting.

En acceptabel processor er dog ikke den eneste grund til, at jeg kan lide denne telefon. Den enestående batterilevetid, relativt omfattende sæt funktioner (hovedtelefonstik!), utrolig cellulær signalstyrke og hver anden lille positive ting, jeg sagde, kombineres for at gøre OPPO Reno Z til en overbevisende enhed, selv sammenlignet med avanceret muligheder. Det eneste virkelige negative er den forfærdelige software. Da jeg anmeldte Honor 20, argumenterede jeg for, at den ikke gjorde nok for at adskille sig fra sine konkurrenter. Nå, at dømme efter en enkelt funktion, gør OPPO Reno Z heller ikke. Men kombinationen af ​​de ting, den gør rigtigt, overdøver det negative.

Selvom du bor i USA, er OPPO Reno Z en levedygtig mellemklassemulighed takket være de fantastiske antenner indeni. Hvis du er på markedet efter gode kameraer, ville Pixel 3a sandsynligvis være en bedre mulighed, afhængigt af hvor du bor. Men bortset fra det holder Reno Z virkelig sin egen i mellemsegmentet.


OPPO Reno Z XDA-fora

Køb (UK)Køb (Rusland)Køb (Spanien)Køb (Italien)Køb (eBay, USA)